UDLEJNINGER OG AFSLAPNING PÅ 4 HJUL
Sommeren er over os og det betyder høj sæson for Skovslottet!
Indtil nu har vi haft syv polterabends, to fødselsdagsevent og en personaledag, hvilket har været ligeså skægt som det plejer at være. Jeg elsker at møde de forskellige grupper af gæster, mærke stemningen og skabe minderne igennem dagen.
Udlejninger
Jeg har været på grænsen til overarbejde både fysisk og mentalt for at få det hele til at spille, men – nu spiller det!
Vi åbnede op for udlejningerne i maj måned, og har indtil videre haft en konfirmation, en barnedåb og et bryllup. Nu er der lige ro på i juli måned og så indtages Rosengartneriet igen til 6 bryllupper og en dobbelt 40 års fødselsdag i august og september måned.
Bummelum, sikke en start!
I takt med at fester fylder en stor del af sommerkalenderen har vi været nervøse for, at have gæster rendende på grunden over weekender med larm og mindre privatliv. Vi ser det stadig an men indtil videre har det generet minimalt og faktisk mest været ret hyggeligt at mærke den gode stemning efterfulgt af rosende anmeldelser. Det har jo aldrig været meningen vi skulle udbyde en festlokation, men efterhånden som jeg lærer mig selv bedre at kende i hele denne proces, overrasker det mig ikke længere at alt vi laver bare er learning-by-doing-metoden og vi ser hvor det bærer hen.
Afslapning på 4 hjul
Hver en krone fra ovenstående udlejninger brugte vi på en VW Caravelle som vi fremover kan tage af sted og sove i. Simpelthen for at sikre flere pauser og mere kvalitetstid, da erhverv og privatliv tit flyder sammen herhjemme. Bilen er en ”mental investering” som giver os mulighed for at nyde den danske sommer mens Skovslottets højsæson er over
Inden længe planlægges efterårets event som jeg glæder mig til at løfte sløret for!
Stay tuned 😉
Kærlig Hilsen Trine